I september-oktober 2021 var to bestyrelsesmedlemmer i Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda på besøg hos partnerorganisationen Mend the Broken Hearts Uganda (MBHU). Rejsen var arrangeret i regi af det Civilsamfundspulje-støttede projekt Integrated Agricultural, Socioeconomic and Awareness Development Project Isingiro (IASAD-projektet), som der kan læses mere om her. Dens primære formål var at føre tilsyn med projektet, facilitere det lokale personales formidling af menneskerettigheder og lighedsprincipper samt drøfte investeringsmuligheder for projektdeltagerne. Et par af MBHU’s andre aktiviteter blev også besøgt. Udvalgte billeder fra besøget ses herunder.