IASAD-projekt 2020-2023

Mål:
Projektets overordnede mål er at forbedre levestandarden og sikre bæredygtigheden for bondehusstande i Ruborogota, Nyakitunda og Ngarama Subcounties i Isingiro District og gøre folk i lokalsamfundene i stand til at opnå de serviceydelser og friheder, som de har ret til.

Derudover er der følgende tre konkrete projektmål:

• Projektmål nr. 1: Pr. januar 2023 fungerer 60 grupper med i alt 1200 bondehusstande i 60 landsbyer godt efter VIPAT-modellen (Village Intervention for Participatory Agricultural Transformation) og inddrager yderligere 1200 nærliggende husstande.
• Projektmål nr. 2: Pr. juni 2023 leverer 70 spare-låne-grupper med i alt 2100 husstande basale finansielle ydelser til disse husstande og giver dem opsparings- og investeringsmuligheder, som er tilstrækkelige for deres trivsel og bæredygtighed.
• Projektmål nr. 3: Ved afslutningen af det treårige projekt er VIPAT-gruppemedlemmernes borgerkompetencer opbygget, så de effektivt kan kræve og opnå ordentlige serviceydelser og efterlevelse af rettigheder for alle i deres lokalsamfund.

Fremdrift og resultater:

Fremdrift og resultater i projektets seneste kvartal (juni-august 2023):
Vi er i projektets afsluttende fase, og dets ellevte kvartal (juni-august 2023) er tilendebragt. De fleste af de planlagte aktiviteter er med dette kvartal udført, og der fokuseres nu meget på opfølgning, styrkelse og klargøring til udfasning.

Kvartalet bød på et tilsynsbesøg fra Støtteforeningen til indsatsområdet i det sydvestlige Uganda i perioden den 19.-25. juli 2023. Her besøgte formand Mikkel Juul Larsen, bestyrelsesmedlem Sanne Kronholm Jensen og medlem Kenneth Faber Kristensen de tre landkommuner. De blev mødt med stor gæstfrihed og varme af MBHU’s ansatte samt adskillige medlemmer af selvhjælps- og spare-låne-grupperne m.fl. ude i landsbyerne. De så med egne øjne, hvad projektet har betydet i de omfattede landkommuner, og hvilke investeringsmuligheder og livsforbedringer, der nu er tilgængelige for gruppernes medlemmer.

I kvartalet er følgende opnået:

• 1 netværk (sammenslutning af selvhjælpsgrupper) er dannet i Ntungu Parish i landkommunen Nyakitunda, så der nu eksisterer en sådan sammenslutning i hver af de 12 sogne, der er omfattet af projektet.
• 6 sammenslutninger har fået opfølgning og vejledning.
• 1 forbund er dannet af de fire sammenslutninger i Nyakitunda, og der er således et forbund i hver af de tre landkommuner.
• 18 selvhjælpsgrupper med i alt 376 medlemshusstande er dannet via solidaritetskæden og oplært. Dermed er alle de tilsigtede 60 solidaritetskædegrupper etableret. De har tilsammen 1216 medlemmer. Flere af grupperne i solidaritetskæden er indlemmet i sammenslutningerne i sognene.
• De 18 nye grupper modtog bl.a. undervisning i spare-låne-aktivitet, hvilket alle de 60 solidaritetskædegrupper således har fået. Ud af de i alt 121 selvhjælpsgrupper, hvoraf de 61 er de oprindelige og de 60 fra solidaritetskæden, er 70 også etableret som egentlige spare-låne-grupper, hvor deltagerantallet pr. gruppe er udvidet fra ca. 20 til 30, så de 70 grupper tæller 2102 spare-låne-medlemmer i alt. Disse har tilsammen opnået en opsparing på 389 millioner ugandiske shillings, svarende til ca. 720.000 kr. De øvrige omtrent 50 grupper med ca. 20 medlemmer i hver har også spare-låne-aktivitet i en vis udstrækning.
• 30 selvhjælps- og spare-låne-grupper (med 750 medlemshusstande) har fået opfølgningsbesøg, og 66 medlemmer er besøgt i egne hjem. Besøgene er fordelt ligeligt mellem de tre landkommuner.
• 3 dialogseancer om menneskerettigheder og fortalervirksomhed med 612 deltagere – alle gengangere fra seancer i tidligere kvartaler – er blevet afholdt.
• 1 radioudsendelse er sendt på Isingiro F.M. den 28. august 2023.
• 1 statusworkshop for projektets interessenter er afholdt i Ruborogota den 25. august 2023.
• 3 månedlige planlægnings- og evalueringsmøder er afholdt i de tre landkommuner.

Her fremhæves et par meget positive eksempler fra projektets ellevte kvartal:

• Rigtig mange gruppemedlemmer har fået, købt eller selv fremstillet et af de energibesparende murstenskogesteder, som er udviklet af foreningsmedlem Eivind Skou. Kogestederne er nu anvendt over længere tid, og resultaterne viser, at de afhjælper gruppemedlemmernes – til tider store – udfordringer med at finde/købe brænde til madlavning, da der ikke skal bruges nær så meget brænde. Dette bevarer samtidig flere af de tilgængelige træer samt nedsætter røgudviklingen og madlavningstiden betydeligt. Også vandrensningsposerne af typen SaWa Bag har mange gruppemedlemmer investeret i, og de sparer derved brænde, da de skal koge drikkevandet, fordi det renses af sollyset i poserne.
• En mand i Ngarama fortalte i forbindelse med projektets menneskerettighedsseancer om, hvordan oplysningerne om særligt kvinders og børns rettigheder har fået ham til at indse, at hans kone kan – og har ret til at – deltage i indkomstskabende aktiviteter. Førhen troede han som mange andre mænd ikke, at kvinder kunne eller burde deltage i sådanne aktiviteter, men hans kone er nu formand for en spare-låne-gruppe i deres kirke. Han vil fremover give sin velsignelse til, at hans kone deltager i særligt udviklings- og sociale aktiviteter. Han opfordrede samtidig andre mænd til at gøre det samme og ikke udøve vold mod deres koner.

Ovenstående er skridt i en bedre retning, selv om sådan en udvikling tager tid. Vi er forhåbentligt med til at så nogle frø, både på markerne og i sindene!

Nu venter de sidste aktiviteter i projektets afsluttende kvartal. Dette er blandt andet opfølgning hos grupper dannet via solidaritetskæden, en sidste radioudsendelse og slutevalueringen.

Fremdrift og resultater i projektets tiende kvartal (marts-maj 2023):
I tiende kvartal (marts-maj 2023) er der, som i de foregående, arbejdet effektivt mod at nå projektets mål – en forbedret levestandard for befolkningen i indsatsområdet.

Projektmål nr. 1, som var succesfuld søsætning af 60 selvhjælpsgrupper (bestående af i alt 1200 husstande), blev opnået i løbet af 2022, og i dette kvartal blev også projektmål nr. 2 nået, nemlig dannelsen af 70 spare-låne-grupper (bestående af i alt 2100 husstande). Dette giver rigtig mange familier mulighed for at spare op i deres grupper, og derved kan de optage lån, når der eksempelvis skal betales skolepenge, købes medicin eller anskaffes andre fornødenheder. 52 af de 70 grupper fuldendte den første spare-låne-årscyklus og er dermed udlært og selvkørende.

Projektets ansatte og frivillige har som vanlig beskæftiget sig dedikeret med undervisning og opfølgende besøg i en stor del af de mange grupper. Grupperne er blevet undervist i bedre, bæredygtige landbrugsmetoder og sygdomsforebyggelse i deres marker. De er desuden blevet oplært i anlæggelse og dyrkning af køkkenhaver og anvendelse af grøntsagerne og de øvrige afgrøder herfra til sund ernæring. Husstandene i alle projektets 61 selvhjælpsgrupper har således ved udgangen af dette kvartal opnået færdigheder inden for køkkenhaver og varieret kost.

I kvartalet er det blevet opgjort, hvordan grupperne fordeler sig i kategorierne stærk, medium og svag. Grupperne vurderet til svag eller medium får større fokus og støtte, så deres niveau kan højnes.

Under et af opfølgningsbesøgene har en bonde ved navn Tumwine Wilber fra en gruppe i Ngarama glad berettet over for projektpersonalet, hvordan han ved at få undervisning gennem IASAD-projektet har været i stand til at forøge produktionen af kaffe fra sin plantage med et halvt ton svarende til 25 %. Dette er sket, fordi han har fået rådgivning i at anvende naturlig gødning bestående af bl.a. planterester fra høst af majs og bønner samt dyreefterladenskaber. Det har betydet, at Tumwine har haft mulighed for f.eks. at købe en symaskine. Han takker MBHU og IASAD-projektet for sine forbedrede levevilkår.

Der er dannet yderligere 2 netværk (sammenslutninger af selvhjælpsgrupper) i kvartalet, hvilket betyder, at der nu er 11 heraf i alt. Målet er 12 sådanne sammenslutninger, så der er en i hver af de fire sogne, der er omfattet af projektet i hver af de tre landkommuner. I kommunen Ruborogota har sammenslutningerne forenet sig i et forbund for at styrke sig yderligere. Der eksisterer således forbund af sammenslutninger i to af de tre landkommuner, nemlig Ngarama og Ruborogota. Én sammenslutning er blevet udvalgt af en ny NGO i området til et samarbejde pga. deres gode arbejde og synlighed. Alle husstandene i den pågældende sammenslutning fik tildelt forbedrede sorter af majs og sojabønner, som forventes at kunne være med til at forbedre deres levevilkår og indtægtsmuligheder yderligere.

Arbejdet med solidaritetskæden er virkelig begyndt at bære frugt. Der er nu tilsammen 840 medlemshusstande i de 42 grupper, som er dannet via solidaritetskæden. 12 af disse grupper modtog målrettet oplæring i projektets aspekter i kvartalet, og 4 grupper er oplært i anlæggelse af køkkenhaver. 32 af grupperne er i gang med spare-låne-aktivitet, og i løbet af kvartalet fuldendte 23 heraf deres første spare-låne-årscyklus. Grupperne i solidaritetskæden udtrykker glæde over at modtage afkom i form af kyllinger, grise, gedekid og lam samt såsæd som f.eks. bønnefrø fra deres naboer i de oprindelige selvhjælpsgrupper. De begynder at få udbytte heraf, og via spare-låne-tiltagene har mange af disse nye husstande nu også mulighed for at låne til børnenes skolepenge og investere i ting som madrasser og husholdningsartikler, der forøger deres levestandard.

Der har været afholdt yderligere 3 menneskerettighedsseancer i kvartalet med i alt 612 tilhørere - – herunder 312 gengangere fra sidste kvartal - – hvilket betyder, at et samlet antal på 5493 borgere har fået oplysning om deres rettigheder siden projektets start. Dette har bl.a. gjort, at en større gruppe borgere samlet har henvendt sig til myndighederne i Ruborogota for at få udbedret skader på en bro i en landsby. Broen er efterfølgende blevet repareret og er igen farbar. Seancerne har endvidere medført, at børns ret til skolegang bliver respekteret. I kvartalets radioudsendelse den 11. maj 2023 blev der også oplyst om menneskerettigheder og fortalervirksomhed i denne henseende foruden om projektets koncepter med effektivt og bæredygtigt landbrug.

Planlagte møder er afholdt i kvartalet, og ved statusworkshoppen for interessenter i projektet var der en meget positiv stemning, og anerkendelse og taknemmelighed blev delt mellem de forskellige deltagere i mødet.

Fremdrift og resultater i projektets niende kvartal (december 2022-februar 2023):
Så har vi påbegyndt projektets tredje og sidste år i de tre landkommuner i det sydvestlige Uganda. Året ser ud til at være startet fornuftigt ud, og projektet forløber som planlagt ifølge implementeringsplanen. Dets niende kvartal (december 2022-februar 2023) har budt på mange af de sædvanlige aktiviteter, som vi efterhånden kender godt:

• Der foregår, som altid, løbende styrkelse og opfølgning af selvhjælps- og spare-låne-grupperne.
• En række selvhjælpsgrupper har modtaget oplæring vedr. bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme i deres afgrøder og dyrehold. Nogle grupper har pga. klima-/vejrforhold haft særlige udfordringer, og i de fleste tilfælde er disse grupper blevet tildelt nye ressourcer i form af såsæd m.m.
• Der er dannet 2 nye netværk (sammenslutninger af grupper), så der nu er 9 i alt blandt grupperne i projektet.
• Der er dannet yderligere 6 grupper med i alt 120 medlemshusstande ved hjælp af solidaritetskæden, så i alt 42 grupper nu er oprettet på denne måde.
• Yderligere 7 grupper har fået undervisning i projektets spare-låne-metode, og de tilsammen 150 medlemshusstande i disse grupper fik bl.a. udleveret regnskabsbøger. Det betyder, at i alt 67 grupper bestående af 1962 husstande er blevet oplært i spare-låne-aktivitet på nuværende tidspunkt.
• Arbejdet med at sprede kendskabet til menneskerettigheder via oplæg i de tre landkommuner pågår fortsat, og i kvartalet er der afholdt 3 seancer med tilsammen 312 tilhørere. Seancerne fandt sted i landsbyer, der blev udvalgt, da lokalbefolkningen i disse områder havde bedt om det, fordi de oplever udfordringer særligt i forhold til børns og kvinders rettigheder. Dette kan omhandle adgang til at gå i skole, vold i hjemmet, børnearbejde og børnemishandling.
• Endnu en radioudsendelse er også blevet produceret, hvor projektansatte og en ressourceperson den 15. februar 2023 fortalte om projektets fremgang og ligeledes om menneskerettigheder. Under udsendelsen ringede 7 personer ind med ros til MBHU og projektets betydning for dem og deres familier.
• Som vanligt er der afholdt månedlige planlægnings- og evalueringsmøder og en statusworkshop for projektets interessenter.

Som noget nyt har personalet igangsat en konkurrence blandt projektets grupper for at motivere dem yderligere. Alle grupperne vurderes ud fra forskellige kriterier som eksempelvis hvordan det går med deres afgrøder/dyrehold, hvor meget de har sparet op, hvordan de investerer, og hvor stor deres viden om menneskerettigheder m.m. er. På baggrund af dette bliver grupperne inddelt i tre kategorier, og de stærkeste belønnes med f.eks. redskaber til deres landbrug. De svageste grupper vil få øget støtte for at gøre dem bedre og mere levedygtige.

Fremdrift og resultater i projektets andet år (december 2021-november 2022):
I projektets andet år (december 2021-november 2022) er man virkelig begyndt at kunne se de positive indvirkninger af det fantastiske arbejde, som de 8 ansatte og 20 frivillige udfører i projektet.

I årets første del blev 12 nye selvhjælpsgrupper dannet, så antallet nåede op på 61, hvorved projektets mål på 60 grupper er opfyldt. 1227 husstande er repræsenteret i disse grupper. Grupperne er alle blevet undervist i VIPAT (projektets grundlæggende koncept) – herunder valg af afgrøder/dyrehold samt ugentlig oplæring, som er relevant for deres valgte bedrifter. De 21 nyeste grupper fik uddelt såsæd og anden starthjælp, og alle de 61 grupper i indsatsområdets tre landkommuner har dermed iværksat deres selvvalgte projekter. I løbet af året var det nødvendigt at give nogle grupper lidt ekstra støtte. Således fik 8 grupper støtte til nye afgrøder efter at have mistet stort set alle deres afgrøder i en længere periode med tørke, og 7 grupper fik støtte til at købe udstyr til at forbedre kvaliteten af deres produkter efter høst.

Arbejdet med selvhjælpsgrupperne har i stor udstrækning bestået i undervisning i optimerede dyrkningsmetoder ved ugentlige seancer på gruppernes fællesmarker. Projektpersonalet og offentligt ansatte ressourcepersoner har f.eks. vejledt i brug af bedre sorter, dyrkning af flere forskellige afgrøder, såning i lige rækker og med korrekt afstand mellem rækkerne, skadedyrs- og sygdomsforebyggelse, brug af organisk gødning og evt. naturlige pesticider samt korrekt høst. Det har forbedret gruppemedlemmernes landbrugsmæssige udbytte.

Der er desuden blevet undervist i etablering af køkkenhaver med forskellige slags grøntsager, så gruppemedlemmerne selv kunne anlægge bæredygtige haver, der kan medvirke til at højne og variere deres næringsindtag. Der har generelt været stort fokus på undervisning i korrekt ernæring, særlig for børn mellem 2 og 12 år i de deltagende husstande, da mange børn i denne aldersgruppe er fejlernærede. Ved disse tiltag i projektet er den ernæringsmæssige standard for ca. 900 husstande i 51 grupper blevet forbedret og fejlernæringen blandt især deres yngste børn reduceret. Nogle grupper har investeret indtjente midler fra andre projekter i at anlægge køkkenhaver, hvorfra de kan sælge noget af den overskydende avl på markedet.

Bønderne i de fleste grupper har også modtaget målrettet undervisning i værdiforøgelse af afgrøder og bedre markedsføring og er derved blevet oplært i, hvordan de bedst muligt behandler, opbevarer og pakker deres afgrøder efter høst, så de sikrer bedre kvalitet og markedsværdi. Hensigtsmæssig opbevaring betyder, at bønderne kan sælge produkterne på tidspunkter, hvor der er størst efterspørgsel, og markedsadgangen forbedres ved, at grupperne sælger i flok frem for gennem mellemmænd, som har tendens til at udnytte den enkelte bonde.

For at stille grupperne stærkere i mange henseender bliver de hjulpet med at samle sig i større netværk (sammenslutninger af grupper). I årets løb er yderligere et par sådanne netværk kommet til, så der nu i alt eksisterer 7 af disse blandt grupperne i projektet. Alle disse sammenslutninger er blevet konsolideret, så de har godt samarbejde og en stærk stemme over for myndigheder og andre i kampen for deres rettigheder i lokalsamfundet. Sammenslutningerne kan også bruges til at opnå markedsadgang, som den enkelte bonde eller gruppe ikke ville have for sine produkter alene. Gennem sammenslutningerne har man også bedre muligheder for at investere i fælles udstyr, som de mange medlemshusstande kan få gavn af til at skabe indkomst. Projektets sammenslutninger er endvidere blevet tilskyndet til at forene sig i større forbund af sammenslutninger, der har hjemme i samme kommune og beskæftiger sig med samme type projekt. Indtil videre er 1 forbund af banandyrkere i et bestemt område blevet oprettet.

Solidaritetskæden er over året blevet udvidet med 15 grupper, så den nu omfatter 36 grupper med i alt 657 husstande. De oprindelige 61 grupper har forpligtet sig til at hjælpe et tilsvarende antal nye grupper via solidaritetskæden, hvorved en løbende udvidelse af projektet sikres til gavn for endnu flere husstande i landsbyerne. Grupperne i solidaritetskæden støttes således med afgrøder og vejledning af eksisterende, erfarne grupper dannet tidligere i projektet, og dertil modtager de oplæring og opfølgningsbesøg af projektpersonalet. De fleste af grupperne i solidaritetskæden har påbegyndt spare-låne-aktivitet, og enkelte har kopieret de etablerede gruppers tiltag med at investere i anlæggelse af egne køkkenhaver. Til mange af undervisningsseancerne i de etablerede grupper har også bønder, som ikke er med i grupperne, måttet deltage, hvorved nyttig viden er blevet spredt ud til endnu flere i indsatsområdet. Mange boere i nabolandsbyerne viser interesse i at deltage i projektet.

Projektets personale hjalp i årets løb 34 grupper i gang med spare-låne-aktivitet (SILC), så der nu er 60 spare-låne-grupper med sammenlagt 1812 medlemshusstande. 36 af grupperne fuldendte den første spare-låne-årscyklus med hjælp fra projektpersonalet og er dermed udlært og selvkørende. Disse grupper investerede klogt noget af årsudbyttet i f.eks. (flere) husdyr og fornødenheder i husholdningen og startede på andet års opsparing. Den samlede opsparing i de 60 grupper er godt 250 millioner ugandiske shillings, svarende til ca. 465.000 kr. Grupperne får undervisning i smarte investeringsmuligheder, og mange af dem har startet små foretagender som f.eks. ekstra husdyrhold og kunsthåndværkfremstilling op og investerer i ting som genbrugelige vandrensningsposer, vandopsamlingstanke, beholdere til afgrøder, solcellelamper, madrasser, skolematerialer og materialer til at lave genbrugelige hygiejnebind. Gruppernes medlemmer profiterer også fortsat af de billige og smarte energibesparende murstenskogesteder, som alle projektets etablerede grupper nu har viden om og mulighed for at bruge, efter yderligere 29 grupper i starten af året blev undervist heri. Over halvdelen af husstandene anvender kogestederne, og nogle har investeret i at producere dem, efter frivillige i projektet har oplært nye såvel som etablerede grupper i deres fremstilling.

Et stort antal dialogseancer om menneskerettigheder er blevet afviklet i de tre landkommuner, hvor det samlede deltagerantal over året opgøres til 2573. Det betyder, at 4881 borgere (2840 kvinder og 2041 mænd) derigennem er blevet bevidstgjort om deres rettigheder i projektets to første år. Der var som altid stort engagement ved seancerne, der er populære hos lokalbefolkningen, som er ret uoplyst, når det kommer til rettigheder. Ved seancerne forklares de universelle menneskerettigheder, og der lægges ofte særlig vægt på kvinders og børns rettigheder, hvor f.eks. vold og børnearbejde er udbredte problemområder. Deltagerne bliver vejledt i at henvende sig til de rette instanser i konkrete sager, f.eks. foretage anmeldelser eller skrive begæringer til myndighederne om udbedring af kritisable forhold. Efter seancerne foretages der opfølgninger på nogle af de identificerede problemer, og tilbagemeldingerne lyder, at der bl.a. er blevet færre sager om overtrædelser mod kvinder og børn i indsatsområdet.

Menneskerettigheder er også et af hovedtemaerne i de direkte radioudsendelser, der produceres kvartalsvist. Andet indhold i årets 4 udsendelser har været oplysning om beskyttelse af miljø og klima, hvor projektet bl.a. byder ind med de brændebesparende kogesteder som en stor gevinst. Udsendelserne når rigtig bredt ud i området, og adskillige lyttere fik i hver af dem mulighed for at ringe ind med deres bemærkninger og få dem besvaret.

Foruden de månedlige planlægnings- og evalueringsmøder for projektets ansatte og frivillige afholdt på MBHU’s kontor i Isingiro har der i slutningen af hvert kvartal været afviklet en statusworkshop med deltagelse af ca. 60 af projektets interessenter. Samarbejdet med myndigheder og andre organisationer er essentielt for projektets succes, og der er blevet udtrykt ros og opbakning til MBHU for det store arbejde, der udføres i de tre landkommuner. Midt på året gennemførte MBHU endvidere 3 fremvisningsbesøg for 38 højtstående og vigtige nøglepersoner til gruppernes demonstrationsmarker. Der blev i forlængelse heraf også arrangeret en stor konference, hvor mange af de 61 deltagere var særligt indbudte højtstående nøglepersoner fra relevante instanser, som udtrykte stor interesse for at implementere projekter med lignende tilgang andre steder.

Kompetenceopbygning af projektpersonalet samt ressourcepersoner og lokale ledere blev udført ved en stribe undervisningsseancer i årets første halvdel og igen ved et internt forløb i sidste kvartal.

I årets løb er projektet og dets personale stødt på udfordringer som tørke, haglstorme, voldsom regn, udbrud af afrikansk svinepest samt kraftig inflation og dermed prisstigninger. Det har krævet visse tilpasninger, som er blevet håndteret flot. Især svinepesten ramte mange af grupperne hårdt, da de fleste af dyrene i deres svinebesætninger bukkede under. Her engagerede projektet fagpersoner, hvorigennem de berørte grupper modtog undervisning og hjælpemidler til forebyggelse af sygdommen og på denne måde blev hjulpet igennem den svære periode.

Støtteforeningen takker projektets ansatte og frivillige for deres store indsats på trods af de udfordringer, de møder undervejs, og ser frem til projektets tredje og sidste år!

Fremdrift og resultater i projektets første år (december 2020-november 2021):
I sit første år (december 2020-november 2021) har projektet fået en god, solid opstart til trods for udfordringer grundet præsidentvalg og COVID-19-pandemien. I løbet af projektets første år er i alt 49 selvhjælpsgrupper etableret, hvilket betyder, at 1012 husstande nu støttes gennem vores store IASAD-projekt.

I projektets begyndelse etablerede MBHU sig med et kontor i indsatsområdet (Isingiro) og oplærte ansatte og frivillige i projektet. Der blev indkøbt vigtige transportmidler (4 motorcykler og 20 cykler), så projektets personale kan komme rundt på opgaver og tilsyn ad de ofte dårlige veje og stier over store afstande. Der blev desuden foretaget en baggrundsanalyse af forholdene i indsatsområdet inden opstarten. Den 28. december 2020 afholdtes et opstarts- og informationsmøde for de relevante myndigheder i Isingiro District og indsatsområdets tre landkommuner. Efterfølgende blev der i landkommunerne afholdt 18 informationsmøder med deltagelse af små 3700 personer, hvoriblandt deltagerne i projektet blev udvalgt.

I januar 2021 begyndte organiseringen af de udvalgte bønder i mindre grupper. Grupperne blev undervist i effektiv og bæredygtig dyrkning og fik uddelt såsæd og anden starthjælp. Antallet af disse dannede selvhjælpsgrupper har rundet 49 i projektets første år, og 40 af dem har modtaget starthjælp.

Bekæmpelse af skadedyr og sygdom i afgrøderne har spillet en betydelig rolle i projektets første år. Grupperne har deltaget i ugentlige træningsseancer, hvor de har lært at dyrke deres afgrøder og passe deres dyrehold på bedst mulig vis, samt lært, hvordan deres afgrøder mest hensigtsmæssigt høstes, behandles og derefter opbevares i hermetisk lukkede sække, så de får mest muligt udbytte på sigt. En anden vigtig faktor for succes er vejledning om bedre markedsadgang, så gruppemedlemmerne kan komme af med deres afgrøder på den mest favorable måde og derved opnå størst mulig økonomisk gevinst.

Grupperne er også blevet hjulpet med at samle sig i større netværk (sammenslutninger af grupper) for at stå endnu stærkere. 5 sammenslutninger med hver 4-5 grupper er således etableret i sognene i de tre landkommuner.

I projektets andet kvartal blev de første grupper i solidaritetskæden dannet. De består af nye husstande, der slår sig sammen og kobles til eksisterende grupper, fra hvem de modtager hjælp i form af vejledning og f.eks. planter og frø. Antallet er nu oppe på 21 grupper med tilsammen 403 husstande. Derudover startede de første af de etablerede grupper med at få undervisning i spare-låne-aktivitet (SILC). Dette involverer oplæring på områder som samarbejde, vedtægter, valg af ledere, møderutiner, bogføring, bankbøger, klog lånoptagelse og smart investering. Der er nu i alt 26 grupper med samlet set 595 husstande godt i gang med spare-låne-aktivitet. Den samlede opsparing i disse 26 SILC-grupper er lige omkring 50 millioner ugandiske shillings, svarende til ca. 92.000 kr.

En af de smarte investeringer, der promoveres i projektet, er energibesparende murstenskogesteder (Eivind-ovne), som producerer mindre røg, kræver mindre brænde og nedsætter tilberedningstiden for et måltid. I alt er 32 grupper blevet undervist i produktion og brug af kogestederne og har nu gavn dem. Der er stor tilfredshed blandt de mange husstande, der anvender ovnene.

Adskillige menneskerettighedsseancer er blevet afholdt ude i sognene i de tre landkommuner i løbet af projektets første år, og disse seancer giver altid anledning til debat, eftertanke og refleksion blandt deltagerne. Godt 2300 mennesker er blevet bevidstgjort om deres rettigheder herved. I fjerde kvartal stod to repræsentanter fra Støtteforeningen for en lektion og en træningsseance om menneskerettigheder for projektets personale og frivillige i forbindelse med et tilsynsbesøg i Uganda.

MBHU har ligeledes arrangeret 5 radioprogrammer for at udbrede kendskabet til menneskerettigheder og oplyse om øvrige aspekter af projektet. Radioprogrammerne har rigtig mange lyttere og beskrives som essentielle for lokalbefolkningen i forhold til at få deres idéer og tanker i spil.

Ved projektteamets månedlige møder og de kvartalsvise møder med adskillige af interessenterne i indsatsområdet gennemgås projektets fremgang, udfordringer diskuteres, og personale og myndigheder opdateres på status i de tre landkommuner.

I Støtteforeningen er vi stolte over det flotte arbejde, der er udført af MBHU i projektets første år!

Se mere detaljeret fremdrift kvartal for kvartal her.

Mere om projektet:
Se præsentationerne om projektet givet på Støtteforeningens generalforsamlinger den 29. maj 2021, den 7. maj 2022 og den 20. maj 2023:
CSP-projektet Integrated Agricultural SAD Project Isingiro, GF 2021
CSP-projektet Integrated Agricultural SAD Project Isingiro, GF 2022
CSP-projektet Integrated Agricultural SAD Project Isingiro, GF 2023.

Find yderligere oplysninger, herunder ansøgningsteksten med uddybende projektbeskrivelse, på opslaget om projektet i CISUs database over bevillinger ved at klikke her.