IASAD-projekt 2020-2023

Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda fik i november 2020 tilsagn om en bevilling på 1.920.637 kr. fra Civilsamfundspuljen til projektet "Integrated Agricultural, Socioeconomic and Awareness Development Project Isingiro", j.nr. 20-3001-CSP, kort kaldet IASAD-projektet. Projektets totalbudget er 1.950.304 kr. Det løber fra den 1. december 2020 til den 30. november 2023 og udføres i samarbejde med partnerorganisationen Mend the Broken Hearts Uganda (MBHU), som står for hovedparten af den faglige indsats. Støtteforeningens rolle foruden tilsyn og administration er at facilitere formidling af menneskerettigheder og lighedsprincipper. Projektet bygger i høj grad videre på de gode resultater og erfaringer opnået i Orphans and Other Vulnerable Children's Households Development Project Kanungu og Vulnerable Households Empowerment and Civic Engagement Promotion Project Kanungu udført i 2016-2019. I forhold til disse to tidligere projekter er indsatsområdet helt nyt, og omdrejningspunktet i indsatsen er en ny landbrugsmæssig tilgang inspireret af bl.a. organisationen Farming 4 Life.

Gruppe i Kyamusoni i Ruborogota forsynet med bønner klar til såning

Deltagende interessenter ved projektets opstartsmøde i december 2020

Udvælgelse af projektdeltagere ved borgermøde i Nyakitunda

Projektresumé:
I denne treårige udviklingsindsats integrerer Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda og Mend the Broken Hearts Uganda nyskabende landbrugspraksis rettet mod fødevaresikkerhedsforbedring med de velkendte koncepter indkomstskabelse og spare-låne-aktivitet i selvhjælpsgrupper og engagering af lokalsamfund i rettighedsfremme. De to primære målgrupper er 2400 bondehusstande og 100 ressourcepersoner og lokale ledere i tre landkommuner i det fattige distrikt Isingiro. Husstandene organiseres i grupper og hjælpes til en landbrugsmæssig omdannelse, der forbedrer deres udbytte, indkomst og trivsel. Opsparing og lån i grupperne vil give bønderne mulighed for at forvalte deres indkomst og foretage investeringer til yderligere forøgelse af deres socioøkonomiske niveau. Borgerne vil blive gjort bevidst om deres rettigheder og i stand til at hævde dem. Således vil de blive fortalere for ordentlige serviceydelser fra myndighederne, som inddrages aktivt i projektet og engageres til at påtage sig deres ansvar.

Mål:
Projektets overordnede mål er at forbedre levestandarden og sikre bæredygtigheden for bondehusstande i Ruborogota, Nyakitunda og Ngarama Subcounties i Isingiro District og gøre folk i lokalsamfundene i stand til at opnå de serviceydelser og friheder, som de har ret til.

Derudover er der følgende tre konkrete projektmål:

  • Projektmål nr. 1: Pr. januar 2023 fungerer 60 grupper med i alt 1200 bondehusstande i 60 landsbyer godt efter VIPAT-modellen (Village Intervention for Participatory Agricultural Transformation) og inddrager yderligere 1200 nærliggende husstande.
  • Projektmål nr. 2: Pr. juni 2023 leverer 70 spare-låne-grupper med i alt 2100 husstande basale finansielle ydelser til disse husstande og giver dem opsparings- og investeringsmuligheder, som er tilstrækkelige for deres trivsel og bæredygtighed.
  • Projektmål nr. 3: Ved afslutningen af det treårige projekt er VIPAT-gruppemedlemmernes borgerkompetencer opbygget, så de effektivt kan kræve og opnå ordentlige serviceydelser og efterlevelse af rettigheder for alle i deres lokalsamfund.

Fremdrift og resultater:

Fremdrift og resultater i projektets andet år (december 2021-november 2022):
I projektets andet år (december 2021-november 2022) er man virkelig begyndt at kunne se de positive indvirkninger af det fantastiske arbejde, som de 8 ansatte og 20 frivillige udfører i projektet.

I årets første del blev 12 nye selvhjælpsgrupper dannet, så antallet nåede op på 61, hvorved projektets mål på 60 grupper er opfyldt. 1227 husstande er repræsenteret i disse grupper. Grupperne er alle blevet undervist i VIPAT (projektets grundlæggende koncept) – herunder valg af afgrøder/dyrehold samt ugentlig oplæring, som er relevant for deres valgte bedrifter. De 21 nyeste grupper fik uddelt såsæd og anden starthjælp, og alle de 61 grupper i indsatsområdets tre landkommuner har dermed iværksat deres selvvalgte projekter. I løbet af året var det nødvendigt at give nogle grupper lidt ekstra støtte. Således fik 8 grupper støtte til nye afgrøder efter at have mistet stort set alle deres afgrøder i en længere periode med tørke, og 7 grupper fik støtte til at købe udstyr til at forbedre kvaliteten af deres produkter efter høst.

Arbejdet med selvhjælpsgrupperne har i stor udstrækning bestået i undervisning i optimerede dyrkningsmetoder ved ugentlige seancer på gruppernes fællesmarker. Projektpersonalet og offentligt ansatte ressourcepersoner har f.eks. vejledt i brug af bedre sorter, dyrkning af flere forskellige afgrøder, såning i lige rækker og med korrekt afstand mellem rækkerne, skadedyrs- og sygdomsforebyggelse, brug af organisk gødning og evt. naturlige pesticider samt korrekt høst. Det har forbedret gruppemedlemmernes landbrugsmæssige udbytte.

Der er desuden blevet undervist i etablering af køkkenhaver med forskellige slags grøntsager, så gruppemedlemmerne selv kunne anlægge bæredygtige haver, der kan medvirke til at højne og variere deres næringsindtag. Der har generelt været stort fokus på undervisning i korrekt ernæring, særlig for børn mellem 2 og 12 år i de deltagende husstande, da mange børn i denne aldersgruppe er fejlernærede. Ved disse tiltag i projektet er den ernæringsmæssige standard for ca. 900 husstande i 51 grupper blevet forbedret og fejlernæringen blandt især deres yngste børn reduceret. Nogle grupper har investeret indtjente midler fra andre projekter i at anlægge køkkenhaver, hvorfra de kan sælge noget af den overskydende avl på markedet.

Bønderne i de fleste grupper har også modtaget målrettet undervisning i værdiforøgelse af afgrøder og bedre markedsføring og er derved blevet oplært i, hvordan de bedst muligt behandler, opbevarer og pakker deres afgrøder efter høst, så de sikrer bedre kvalitet og markedsværdi. Hensigtsmæssig opbevaring betyder, at bønderne kan sælge produkterne på tidspunkter, hvor der er størst efterspørgsel, og markedsadgangen forbedres ved, at grupperne sælger i flok frem for gennem mellemmænd, som har tendens til at udnytte den enkelte bonde.

For at stille grupperne stærkere i mange henseender bliver de hjulpet med at samle sig i større netværk (sammenslutninger af grupper). I årets løb er yderligere et par sådanne netværk kommet til, så der nu i alt eksisterer 7 af disse blandt grupperne i projektet. Alle disse sammenslutninger er blevet konsolideret, så de har godt samarbejde og en stærk stemme over for myndigheder og andre i kampen for deres rettigheder i lokalsamfundet. Sammenslutningerne kan også bruges til at opnå markedsadgang, som den enkelte bonde eller gruppe ikke ville have for sine produkter alene. Gennem sammenslutningerne har man også bedre muligheder for at investere i fælles udstyr, som de mange medlemshusstande kan få gavn af til at skabe indkomst. Projektets sammenslutninger er endvidere blevet tilskyndet til at forene sig i større forbund af sammenslutninger, der har hjemme i samme kommune og beskæftiger sig med samme type projekt. Indtil videre er 1 forbund af banandyrkere i et bestemt område blevet oprettet.

Solidaritetskæden er over året blevet udvidet med 15 grupper, så den nu omfatter 36 grupper med i alt 657 husstande. De oprindelige 61 grupper har forpligtet sig til at hjælpe et tilsvarende antal nye grupper via solidaritetskæden, hvorved en løbende udvidelse af projektet sikres til gavn for endnu flere husstande i landsbyerne. Grupperne i solidaritetskæden støttes således med afgrøder og vejledning af eksisterende, erfarne grupper dannet tidligere i projektet, og dertil modtager de oplæring og opfølgningsbesøg af projektpersonalet. De fleste af grupperne i solidaritetskæden har påbegyndt spare-låne-aktivitet, og enkelte har kopieret de etablerede gruppers tiltag med at investere i anlæggelse af egne køkkenhaver. Til mange af undervisningsseancerne i de etablerede grupper har også bønder, som ikke er med i grupperne, måttet deltage, hvorved nyttig viden er blevet spredt ud til endnu flere i indsatsområdet. Mange boere i nabolandsbyerne viser interesse i at deltage i projektet.

Projektets personale hjalp i årets løb 34 grupper i gang med spare-låne-aktivitet (SILC), så der nu er 60 spare-låne-grupper med sammenlagt 1812 medlemshusstande. 36 af grupperne fuldendte den første spare-låne-årscyklus med hjælp fra projektpersonalet og er dermed udlært og selvkørende. Disse grupper investerede klogt noget af årsudbyttet i f.eks. (flere) husdyr og fornødenheder i husholdningen og startede på andet års opsparing. Den samlede opsparing i de 60 grupper er godt 250 millioner ugandiske shillings, svarende til ca. 465.000 kr. Grupperne får undervisning i smarte investeringsmuligheder, og mange af dem har startet små foretagender som f.eks. ekstra husdyrhold og kunsthåndværkfremstilling op og investerer i ting som genbrugelige vandrensningsposer, vandopsamlingstanke, beholdere til afgrøder, solcellelamper, madrasser, skolematerialer og materialer til at lave genbrugelige hygiejnebind. Gruppernes medlemmer profiterer også fortsat af de billige og smarte energibesparende murstenskogesteder, som alle projektets etablerede grupper nu har viden om og mulighed for at bruge, efter yderligere 29 grupper i starten af året blev undervist heri. Over halvdelen af husstandene anvender kogestederne, og nogle har investeret i at producere dem, efter frivillige i projektet har oplært nye såvel som etablerede grupper i deres fremstilling.

Et stort antal dialogseancer om menneskerettigheder er blevet afviklet i de tre landkommuner, hvor det samlede deltagerantal over året opgøres til 2573. Det betyder, at 4881 borgere (2840 kvinder og 2041 mænd) derigennem er blevet bevidstgjort om deres rettigheder i projektets to første år. Der var som altid stort engagement ved seancerne, der er populære hos lokalbefolkningen, som er ret uoplyst, når det kommer til rettigheder. Ved seancerne forklares de universelle menneskerettigheder, og der lægges ofte særlig vægt på kvinders og børns rettigheder, hvor f.eks. vold og børnearbejde er udbredte problemområder. Deltagerne bliver vejledt i at henvende sig til de rette instanser i konkrete sager, f.eks. foretage anmeldelser eller skrive begæringer til myndighederne om udbedring af kritisable forhold. Efter seancerne foretages der opfølgninger på nogle af de identificerede problemer, og tilbagemeldingerne lyder, at der bl.a. er blevet færre sager om overtrædelser mod kvinder og børn i indsatsområdet.

Menneskerettigheder er også et af hovedtemaerne i de direkte radioudsendelser, der produceres kvartalsvist. Andet indhold i årets 4 udsendelser har været oplysning om beskyttelse af miljø og klima, hvor projektet bl.a. byder ind med de brændebesparende kogesteder som en stor gevinst. Udsendelserne når rigtig bredt ud i området, og adskillige lyttere fik i hver af dem mulighed for at ringe ind med deres bemærkninger og få dem besvaret.

Foruden de månedlige planlægnings- og evalueringsmøder for projektets ansatte og frivillige afholdt på MBHU’s kontor i Isingiro har der i slutningen af hvert kvartal været afviklet en statusworkshop med deltagelse af ca. 60 af projektets interessenter. Samarbejdet med myndigheder og andre organisationer er essentielt for projektets succes, og der er blevet udtrykt ros og opbakning til MBHU for det store arbejde, der udføres i de tre landkommuner. Midt på året gennemførte MBHU endvidere 3 fremvisningsbesøg for 38 højtstående og vigtige nøglepersoner til gruppernes demonstrationsmarker. Der blev i forlængelse heraf også arrangeret en stor konference, hvor mange af de 61 deltagere var særligt indbudte højtstående nøglepersoner fra relevante instanser, som udtrykte stor interesse for at implementere projekter med lignende tilgang andre steder.

Kompetenceopbygning af projektpersonalet samt ressourcepersoner og lokale ledere blev udført ved en stribe undervisningsseancer i årets første halvdel og igen ved et internt forløb i sidste kvartal.

I årets løb er projektet og dets personale stødt på udfordringer som tørke, haglstorme, voldsom regn, udbrud af afrikansk svinepest samt kraftig inflation og dermed prisstigninger. Det har krævet visse tilpasninger, som er blevet håndteret flot. Især svinepesten ramte mange af grupperne hårdt, da de fleste af dyrene i deres svinebesætninger bukkede under. Her engagerede projektet fagpersoner, hvorigennem de berørte grupper modtog undervisning og hjælpemidler til forebyggelse af sygdommen og på denne måde blev hjulpet igennem den svære periode.

Støtteforeningen takker projektets ansatte og frivillige for deres store indsats på trods af de udfordringer, de møder undervejs, og ser frem til projektets tredje og sidste år!

Fremdrift og resultater i projektets første år (december 2020-november 2021):
I sit første år (december 2020-november 2021) har projektet fået en god, solid opstart til trods for udfordringer grundet præsidentvalg og COVID-19-pandemien. I løbet af projektets første år er i alt 49 selvhjælpsgrupper etableret, hvilket betyder, at 1012 husstande nu støttes gennem vores store IASAD-projekt.

I projektets begyndelse etablerede MBHU sig med et kontor i indsatsområdet (Isingiro) og oplærte ansatte og frivillige i projektet. Der blev indkøbt vigtige transportmidler (4 motorcykler og 20 cykler), så projektets personale kan komme rundt på opgaver og tilsyn ad de ofte dårlige veje og stier over store afstande. Der blev desuden foretaget en baggrundsanalyse af forholdene i indsatsområdet inden opstarten. Den 28. december 2020 afholdtes et opstarts- og informationsmøde for de relevante myndigheder i Isingiro District og indsatsområdets tre landkommuner. Efterfølgende blev der i landkommunerne afholdt 18 informationsmøder med deltagelse af små 3700 personer, hvoriblandt deltagerne i projektet blev udvalgt.

I januar 2021 begyndte organiseringen af de udvalgte bønder i mindre grupper. Grupperne blev undervist i effektiv og bæredygtig dyrkning og fik uddelt såsæd og anden starthjælp. Antallet af disse dannede selvhjælpsgrupper har rundet 49 i projektets første år, og 40 af dem har modtaget starthjælp.

Bekæmpelse af skadedyr og sygdom i afgrøderne har spillet en betydelig rolle i projektets første år. Grupperne har deltaget i ugentlige træningsseancer, hvor de har lært at dyrke deres afgrøder og passe deres dyrehold på bedst mulig vis, samt lært, hvordan deres afgrøder mest hensigtsmæssigt høstes, behandles og derefter opbevares i hermetisk lukkede sække, så de får mest muligt udbytte på sigt. En anden vigtig faktor for succes er vejledning om bedre markedsadgang, så gruppemedlemmerne kan komme af med deres afgrøder på den mest favorable måde og derved opnå størst mulig økonomisk gevinst.

Grupperne er også blevet hjulpet med at samle sig i større netværk (sammenslutninger af grupper) for at stå endnu stærkere. 5 sammenslutninger med hver 4-5 grupper er således etableret i sognene i de tre landkommuner.

I projektets andet kvartal blev de første grupper i solidaritetskæden dannet. De består af nye husstande, der slår sig sammen og kobles til eksisterende grupper, fra hvem de modtager hjælp i form af vejledning og f.eks. planter og frø. Antallet er nu oppe på 21 grupper med tilsammen 403 husstande. Derudover startede de første af de etablerede grupper med at få undervisning i spare-låne-aktivitet (SILC). Dette involverer oplæring på områder som samarbejde, vedtægter, valg af ledere, møderutiner, bogføring, bankbøger, klog lånoptagelse og smart investering. Der er nu i alt 26 grupper med samlet set 595 husstande godt i gang med spare-låne-aktivitet. Den samlede opsparing i disse 26 SILC-grupper er lige omkring 50 millioner ugandiske shillings, svarende til ca. 92.000 kr.

En af de smarte investeringer, der promoveres i projektet, er energibesparende murstenskogesteder (Eivind-ovne), som producerer mindre røg, kræver mindre brænde og nedsætter tilberedningstiden for et måltid. I alt er 32 grupper blevet undervist i produktion og brug af kogestederne og har nu gavn dem. Der er stor tilfredshed blandt de mange husstande, der anvender ovnene.

Adskillige menneskerettighedsseancer er blevet afholdt ude i sognene i de tre landkommuner i løbet af projektets første år, og disse seancer giver altid anledning til debat, eftertanke og refleksion blandt deltagerne. Godt 2300 mennesker er blevet bevidstgjort om deres rettigheder herved. I fjerde kvartal stod to repræsentanter fra Støtteforeningen for en lektion og en træningsseance om menneskerettigheder for projektets personale og frivillige i forbindelse med et tilsynsbesøg i Uganda.

MBHU har ligeledes arrangeret 5 radioprogrammer for at udbrede kendskabet til menneskerettigheder og oplyse om øvrige aspekter af projektet. Radioprogrammerne har rigtig mange lyttere og beskrives som essentielle for lokalbefolkningen i forhold til at få deres idéer og tanker i spil.

Ved projektteamets månedlige møder og de kvartalsvise møder med adskillige af interessenterne i indsatsområdet gennemgås projektets fremgang, udfordringer diskuteres, og personale og myndigheder opdateres på status i de tre landkommuner.

I Støtteforeningen er vi stolte over det flotte arbejde, der er udført af MBHU i projektets første år!

Se mere detaljeret fremdrift kvartal for kvartal her.

Mere om projektet:
Se præsentationerne om projektet givet på Støtteforeningens generalforsamlinger den 29. maj 2021 og den 7. maj 2022:
CSP-projektet Integrated Agricultural SAD Project Isingiro, GF 2021
CSP-projektet Integrated Agricultural SAD Project Isingiro, GF 2022.

Find yderligere oplysninger, herunder ansøgningsteksten med uddybende projektbeskrivelse, på opslaget om projektet i CISUs database over bevillinger ved at klikke her.

Billeder fra projektet:
Repræsentanter fra den danske partner Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda besøgte i september-oktober 2021 projektet for at føre tilsyn, facilitere det lokale personales rettighedsformidling og drøfte mulighederne for at promovere særlig gavnlige investeringer blandt projektdeltagerne. De danske repræsentanter lavede oplæg om menneskerettigheder for projektpersonale og ansvarshavere og demonstrerede en dialogseance, som projektets ansatte og frivillige kan bruge til at bevidstgøre folk i indsatsområdets landsbyer om menneskerettigheder og lighedsprincipper og deres fremme og hævdelse. Sammen med det lokale projektteam var de på inspektionsbesøg hos udvalgte grupper med indkomstskabende projekter i seks landsbyer, ligesom de foretog finansielt tilsyn og deltog i status-, idé-, planlægnings- og evalueringsmøder. Se billeder fra dette danske besøg her.