Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda er en dansk landsdækkende almenvelgørende forening stiftet den 13. juni 2009. Foreningens virke har siden stiftelsen baseret sig på et solidt samarbejde med hjælpeorganisationen Mend the Broken Hearts Uganda, der opererer i det sydvestlige Uganda og er stiftet på rent lokalt initiativ. Stifterne af Støtteforeningen har et tæt forhold til den ugandiske organisation og et godt kendskab til forholdene i Uganda.
Støtteforeningens formål er at fremme overlevelse, beskyttelse og udvikling af mennesker, der er hårdt ramt af fattigdom eller tragedier i familien eller samfundet, i Uganda. Formålet opfyldes primært ved økonomisk støtte til Mend the Broken Hearts Uganda.
Du kan læse mere om Støtteforeningens baggrund, tilgang og partnerskab med Mend the Broken Hearts Uganda her og se nogle af foreningens konkrete resultater her.
For tiden har Støtteforeningen lige over 300 medlemmer, hvoraf knap 120 endvidere yder bidrag ud over kontingentet (december 2023). Foreningen er medlemsstyret via generalforsamlingen, mens bestyrelsen varetager den daglige drift. Læs mere om foreningens opbygning i vedtægterne, som du finder her.
Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda er registreret ved Erhvervsstyrelsen med CVR/SE-nummer 32183964 og er godkendt hos Skattestyrelsen, så donationer er fradragsberettigede1 for giveren.
Du kan støtte foreningens arbejde og medvirke til at opnå flere og større resultater ved at tegne et medlemskab for kun 75 kr.
Støtteforeningen til selvhjælp i Uganda er medlem af netværksorganisationen Civilsamfund i Udvikling (CISU).
Kontaktoplysninger for Støtteforeningen finder du her.
1. Samlede årlige gavebeløb op til 18.300 kr. til godkendte foreninger vil automatisk optræde på årsopgørelsen, hvis du har oplyst dit CPR-nummer til foreningen.